Hvem er jeg
THOMAS HJORTH RASMUSSEN
Socialdemokratiet - Ishøj Byråd
om Thomas
Barndommen
Jeg blev født i 1974 i Esbjerg som lillebror til Jesper. Min far Alan var museumsinspektør ved Fiskeri- og Søfartsmuseet, og min mor Birgit arbejdede ved Post- og Telegrafvæsenet som det hed dengang.
Da jeg var 7 år, flyttede vi til Hirtshals – lige da redningsbåden RF2 i december 1981 kæntrede ud for havnen og 6 redningsfolk omkom. Den tragiske begivenhed fik stor betydning for vores familie. To undersøgelseskommissioner gav redningsfolkene skylden. Min far kæmpede i en privat gruppe for oprejsning til enkerne og for at få frikendt de omkomne. Det endte med at fylde rigtig meget både mentalt og fysisk – jeg husker papirbunkerne på min fars arbejdsværelse som værende på højde med mig.
Kampen satte også spor hos en ung knægt. Det var en tid hvor jeg, set i bakspejlet, lærte meget om kampen for retfærdighed. Om at kæmpe for de som ikke selv kan råbe op, og aldrig at gå på kompromis med samvittigheden. Det lærte jeg af min far. Det hele endte med at en tredje undersøgelseskommission i 1988 frikendte redningsfolkene, og min far modtog efterfølgende den danske menneskerettighedspris.
Men kampen kom også med store omkostninger. Min far blev fyret fra sin stilling på Nordsømuseet på grund af hans involvering i sagen, og i processen blev mine forældre skilt.
Jeg flyttede i 1986 med min mor tilbage til Esbjerg. Jeg fandt nye kammerater og gik til fodbold i B47. Jeg husker videomaskinen jeg fik lov at leje, så jeg ikke gik glip af nattens kampe under fodbold-VM i 1986. Ellers var det en tid hvor der ikke var meget at rutte med. Husker jeg pjækkede fra et idrætsstævne, fordi jeg ikke ville spørge min mor om der kunne være penge til nye gummisko.
De unge år
Ungdomsårene kom, og vi var vel som unge er flest. Fest og ballade opsummerer vist meget godt. Specielt afklaret omkring fremtiden var jeg ikke – derfor tog jeg 10. klasse med.
Heldigvis var jeg udstyret med et kvikt hoved, som bragte mig videre på gymnasiet. Her begyndte interessen for biologi – og med fine karakterer var vejen banet. Dog med en mellemstation, for til sessionen trak jeg et lavt nummer. Det bragte mig til militæret hvor værnepligten blev aftjent i Varde. Selvom det jo nok mest handlede om at bide tænderne sammen, lærte jeg en del om disciplin, sammenhold og fællesskab på den korte tid.
Jeg flyttede til Århus hvor jeg lejede et værelse på en præstegård 12 km uden for Århus (senere flyttede jeg på kollegium noget tættere på byen). Jeg læste biologi på universitetet, og involverede mig i studenterpolitik, fredagsbar og en masse andet. Det var en festlig og glad tid – jeg havde ikke travlt med at blive færdig. Det blev jeg dog 6-7 år senere.
Voksenlivet
Jeg havde specialiseret mig inden for marin biologi, og dengang hang jobbene ikke ligefrem på træerne hvis man da ikke ønskede en karriere som gymnasielærer.
Derfor var det heldigt at jeg kort tid efter afslutningen af studiet fik et vikariat ved Sønderjyllands Amt i Tønder. Men noget af en omvæltning at komme direkte fra det glade studenterliv i Århus. Men fagligt var det fantastisk at arbejde med havmiljøet i de sønderjyske fjorde og Vadehavet. Fantastisk afveksling mellem kontorarbejde og feltarbejde. Allerede dengang var tilstanden i havmiljøet miserabel. Det råbte og skreg vi om, men der var ikke tilstrækkelig politisk vilje til at gøre noget.
Efter nogle år med løse ansættelser, nåede jeg lige at blive fastansat før kommunalreformen som nedlagde amtet. Jeg blev overflyttet til det statslige miljøcenter i Ribe, og flyttede dertil i 2007. Langsomt neddroslede man overvågningen af havmiljøet, og dagene i felten blev færre. Arbejdet med data og digitale løsninger fyldte efterhånden en del af tiden.
Jeg endte med at tage en masteruddannelse inden for ”IT-strategi og Ledelse”. Jeg tog den på Københavns Universitet og pendlede til København, og kombinerede det med at arbejde på hovedkontoret. Jeg har altid elsket at sætte mig ind i nye områder, og jeg gør det med ret stor grundighed og vedholdenhed.
Og så kom Ishøj
Uden fast ejendom, børn og ægtefælle var jeg fortsat noget rodløs, og havde ikke fundet mig rigtig til rette i hverken Tønder eller Ribe. Jeg endte derfor med at takke ja til at flytte arbejdssted til København i 2015.
Jeg søgte lejligheder på Nørrebro, og det var lidt en tilfældighed jeg opdagede et tilbud i Ishøj. Her blev der opført nye boliger i det lille erhvervsområde. På vej til at se på lejligheder i København drejede jeg derfor af motorvejen for at se på Ishøj. Det fortrød jeg ikke. Jeg flyttede til Ishøj, og har nu boet her i 10 år. Jeg har slået rod – også selvom min arbejdsplads i mellemtiden er flyttet til Odense.
Jeg faldt med det samme for den smukke natur i Ishøj – jeg havde ikke forestillet mig at få Skotsk Højlandskvæg i baghaven, Strandparken, og de smukke ådale på hver side. Mine omgivelser havde tegnet et helt andet billede af Ishøj.
Nu pendler jeg 3 gange om ugen til Odense, hvor jeg arbejder om IT-arkitekt og projektleder i det der nu hedder ”Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø”.
I Ishøj har jeg fundet kærligheden, og har involveret mig i en række aktiviteter. Jeg har hjulpet i Næstehjælperne, været en del af den lokale afdeling i Danmarks Naturfredningsforening, og senest har jeg involveret mig i etableringen af Ishøj Havhaver.
Jeg har også genfundet den gamle interesse for politik, og blev valgt til byrådet i 2021. Her er jeg næstformand i både Teknik- og Bygningsudvalget og Klima- og Miljøudvalget.
